Salpa Soleil 23

Til sin foerste semi-rigide har vaerftet Salpa sat barren hoejt. Elegant, samtidig med at den er original, viser Soleil 23 mange kvaliteter, hvad enten det drejer sig om design, finish, komfort eller udstyrsniveau. Allerede ved tegningen. Lidt anderledes end de fleste af sine konkurrenter, bortset fra Marlin Boat, som Salpa har “laant” sine flydere fra med en teugue (en opadgaaende kurve ved staevnen, der minder om fiskesportbaade). Dernæst er der den oplevede kvalitet, som fra starten glaeder oejet: flydere i Orca-stof samlet uden fejl, en ensartet og strålende gelcoat, gavmildt fordelt beslag, den broderede beklædning... Til sidst kommer designets hensigtsmæssighed med et dækdesign og et udstyr, der er lavet til bedst muligt at understøtte “tur/afslapning” i familien, som Soleil 23 er tiltænkt. Som om for at retfaerdiggøre sit navn viser den nye Salpa sig ogsaa generøs, naar det kommer til solomraade: 232 x 155 cm til forreste solarium og 157 x 153 cm til det bagerste. Det giver plads til fælles UV-sessioner... For at lette bevægelserne om bord har Salpa truffet den gode beslutning at flytte styrepositionen til styrbord, hvilket efterlader en enkelt gangbro på 42 cm, i bagbord. En boulevard i samme skala som en semi-rigide! Af samme grund er der ogsaa lavet en passage til badeplatformen ved at “beskære” den bagerste baenk i en del af dens ryglæn. Dette ryglæn kan iøvrigt klappes tilbage for at danne en solseng, som fæstes oveni den, der optager en stor del af forkahyttedækket. U-baenk agter i U-form har som formål at blive til et hyggeligt firkantet spiseomraade, der kan rumme fem til seks personer omkring en picnic. Her maa man dog ærlig talt ønske, at bordet var større... Over dette firkantede omraade er tekøkkenet sat op ad siddepladsen til styret. Det rummer et lille køleskab, et skærebræt, en gaskomfur og en vask. Med de to styrepladser, som har en halvt opklappelig siddeplads i “leaning-post”-mode, og den to-personers siddeplads placeret foran på konsollen, har Soleil 23 altså nærved en snes rigtige siddepladser til om bord, hvilket er sjældent på en semi-rigide, der er godkendt til under 7 meter. Det er i øvrigt ekstra værdifuldt, at Salpa tilbyder en beklædning med næsten perfekt fasthed: bestående af skum med lukkede celler, hvortil der føjes komfortskum. Efter behov kan man også fæste to ekstra passagerer på styrbords flyder, som holder sig i grebet og konsollens håndliste. Et plus også for styrepositionen: den er komfortabel og effektiv, uanset om man står eller sidder, samt for instrumentbordet, som er meget let at aflæse (rattet skjuler ingen af instrumenterne) og giver mulighed for at indbygge en GPS-afspiller/sonde-læser. Der er også en Fusion stereo-radio til stede samt et kompas i pilotens synsakse. Godt set er også de to opbevaringslommer, i net og plexi. Konsollens udformning giver desuden god frigång og en ekstra sikkerhed for benene på pilot og co-pilot takket være dens tilbagetrukne facade og dens fodstøtter.

Den napolitanske fabrik viste heller ikke mærkbart skærvhed, hvad angår opbevaring og beslag. Der er mange og rummelige kahytter, uden at glemme den lille langsgående opbevaring på styrbord til fiskestænger eller fangststangen. Med hensyn til beslag kan man godt lide dimensioneringen af tæklerne, de to badeplatforme med integreret stige og greb (styrbord), den korrekt placerede bruser, roll-baren der fungerer som støtte til et stort cabriolet, som dækker hele den bagerste del helt frem til styrepositionen, det elektriske ankerspil (option) med dets anker ved pladsen på en lav, klappelig davier... Man skal dog være opmærksom på de fremhævede længer/hængsler på kasserne, som kan komme til at ramme fødderne. Alle disse gode ting, hvortil kommer et velafstemt dynamisk kørselsadfærd på trods af manglen på effekt fra vores prøvebåd (se “Til søs”), gør denne foerste Salpa semi-rigide til en utvetydig succes. Ud fra kvaliteten af dens konstruktion og dens bredde fornemmer man hurtigt, at Salpa 23 er en tung semi-rigide. Det er den. Man kan ikke bebrejde den det, fordi vægten er en allieret for komfort i oprørt sø. En anden styrke i denne sammenhæng er dens dybe V-bådsskrog med en tydelig redan i den forreste halvdel. Men netop disse to parametre betyder, at for at nå et vist niveau af performance - i dag er det svært at forestille sig denne type enhed med en V-max under 40 knob - skal der bruges en betydelig motoreffekt. Vores test har bevist det. Selv med meget gode driftstilstande klarede Mercury Four Stroke 150, som ofte har imponerede os på sin kraft, ikke at give den passende reaktion på Salpas bagende. Med et ikke saerligt fordelagtigt vægt/effekt-forhold (8,4 kg pr. hest!) og oven i købet et skrog med antifouling-belægning var forhindringen for stor. Resultat: 34,6 knob på vores GPS, på trods af at trim var sat helt op til grænsen for ventilation... Utilstrækkeligt til en båd af denne kaliber, og vi var endda kun to om bord (med fuld tank) på denne semi-rigide, der er tiltænkt fælles brug. Accelerationstiderne bekræftede også manglen på effekt: 4’’3 for at planere (selv om der var en planerings-redan) og især 6’’9 for at naæ 20 knob. Vi kunne ikke få forbrugstal, men det er klart, at udbyttet ikke forventes at vaere specielt økonomisk, fordi motoren bliver for kraftigt belastet, selv ved cruising-fart (kun 19,8 knob ved 3.500 o/min). Det er dog vaerd at præciserer, at denne Soleil 23 var tiltænkt udlejning fra starten, så udlejeren har foretrukket at spille det sikkert med en fornuftig motorisering... Ifølge tallene og vores oplevelse ved rattet burde man i det mindste op og køre med 200 hk, ja, endda maksimal effekten på 250 hk, for rigtig at udnytte de nautiske egenskaber ved denne semi-rigide, der iøvrigt er nem og behagelig at styre.Denne undervurdering af motoreffekten er endnu mere frustrerende, fordi Soleil 23 ser ud til at vaere velafstemt: den har en meget stringent kursstabilitet og en flot manøvrerbarhed, især i sving, med præcise baner og en let “glidning”, naar man giver fuld gas igen, med den fordel, at man ikke centrifugerer passagererne for meget. En lille ulempe: tab af fremdrift, naar man drejer helt ud. I det lille smærre/hakket vand (ca. 50 cm) og under et møde/ kryds af kølv fra en cabin-cruiser leverede skroget en tilfredsstillende komfort og passerede denne “marine forhindring” uden at give stød. Alligevel bør man se Soleil 23 igen under mindre gunstige forhold for virkelig at vurdere dens søegenskaber. I modsætning til de fleste baade med en redan, kræver Salpas skrog, at der bruges positiv trim for ikke at “klistre” for meget til vandoverfladen og dermed blive mere levende i rattet. Ved kajen betyder styringen via kølen i V’et, at den forreste del ikke jager ud under manøvrer, især ved bak.